Til en jobsamtale er der en forventning om at man svarer politisk korrekt på interviewerens spørgsmål. Har I nogensinde været til en jobsamtale, hvor I blev stillet spørgsmål helt ude af kontekst? Det har jeg.
Hermed 8 interviewspørgsmål fra det virkelige liv. Hvordan besvarer man spørgsmål, som man er fuldkommen uforberedt på, eller som man i situationen ikke lige kan greje meningen med?
En jobsamtale og manglede stedsans er ingen god kombination måtte jeg endnu engang sande, da jeg gik 10 minutter i den forkerte retning, mens jeg ledte efter virksomheden jeg skulle til jobsamtale hos.
Det resulterede i at jeg elegant måtte løbe hele vejen tilbage som en anden overvægtig abe i den væmmelige solskinshedebølge. Hvorfor lige hedebølge i dag? Fy faen!
Jobsamtaler er i sig selv ubehagelige situationer. Du har for det meste meget på spil – du føler måske den økonomiske påtrængende nødvendighed, din selvtillid kan være nede efter en længere jobsøgning eller du er måske ansat og nervøs for at din nuværende arbejdsgiver finder ud af at du er på vej væk.
I den ideelle verden vil intervieweren genkende den uro som situationen skaber, mindske presset og vide hvilke spørgsmål, der skal stilles for at vise dig i det bedste lys. Desværre kan du ikke altid regne med disse ideelle vilkår. Du skal derfor være i stand til at bibeholde fatningen og blomstre, hvis interview situationen ikke viser sig at være ideel eller måske er direkte fjendtlig.
Resumeer er passé. Jobsamtaler er for det meste ineffektive. Linkedin er godt. Porteføljer er brugbare.
Men projekter er den rigtige ansættelsesfremtid, især vidensbaseret ansættelse. Ligegyldigt hvor fantastiske dine referencer er eller hvor højt du scorer på klogheds- hjernetests, vil seriøse virksomheder i højere grad få seriøse kandidater til at gøre et seriøst stykke arbejde for at få et seriøst jobtilbud.
Extrovert and Agressive
Jeg vil være sælger. Topsælger. Min familie er fuld af topsælgere. De får virkelig skabt nogle resultater. Jeg vil også være sådan en. En kvindelig topsælger!
Min udfordring er, at jeg ligner alt andet end det, de fleste forbinder med en sælger.
Vi har alle vores egne stereotype forestillinger om sælgere.
Sælgere er snakkesalige typer. Underholdende pauseklovne. Eller den slagfærdige sælger, der altid har en hurtig sjov/klog/upasssende kommentar parat. Noget at sige har han i hvert fald altid. Det synes de fleste vel? En sælger skal ku’ snakke – ikke sandt?
Jeg har hovedsageligt valgt at søge uopfordret. Det har faktisk ført til adskillige kaffemøder og jobsamtaler. Fordelen ved at henvende sig uopfordret er, at man kommer foran i jobkøen til jobsamtaler.
Der er ikke så mange, der søger jobs, der ikke er slået op.
Kommer man igennem, er man pludselig forrest i køen. Jeg kan godt lide at være forrest i køen. Læs resten
Jeg skal snakke med Eigil, som er salgsdirektør i en stor virksomhed i Norge. De skal bruge en salgstrainee. Ikke til Norge, men til deres internationale aktiviteter.
Jeg slap igennem det første nåleøje hos HR direktøren. Hun var meget imponeret over, at jeg taler både tysk og engelsk flydende. Dem er der åbenbart heller ikke så mange af i Norge.
Forinden samtalen tjekker jeg Linkedin for at se Eigils profil, men han har endnu ikke udfyldt noget. Til gengæld finder jeg ham på Facebook. Her er han en flittig “social networker”: Der er billeder af Eigil og en Porsche, Eigil og en båd, Eigil og en dyr flaske vin; Eigil i badebukser på badeferie; Eigil i overhalingsbanen. Eigil er materialist og glad for at vise det frem. Ja, Eigil er vist en livsnyder med stor appetit på livets materielle goder. Læs resten
Jeg skal snakke med Anne Grethe fra Norge over telefonen kl. 13:00. Anne Grethe er HR-direktør i en virksomhed, der søger en internationalt orienteret salgstrainee i de norske fjelde.
Jeg sidder klar kl. 12:45. Min slagplan ligger på bordet. Papir og blyant ligger ved siden af.
Åh gud! Anne Grethe og Norge. Det bliver ikke meget bedre. Ikke at jeg har fordomme -nej, nej. Men når man sidder og venter på at telefonen skal ringe, kan der nu godt fare et par ustyrlige tanker gennem ens hoved. Læs resten
I min hidtidige jobsøgning har jeg oplevet (angiveligt) professionelle direktører, der har ansvaret for at deres ansatte får tingene til at ske, ikke selv kan få tingene til at ske. Forstået på den måde, at de ikke overholder det, de lover.
Hvis de agerer på samme måde overfor deres kunder eller potentielle kunder (ikke overholder aftaler) – hvad ender det så ikke med? Gud ske tak og lov for at salgsdirektørerne, der ikke overholder aftaler, heller ikke har direkte kundekontakt. Så må man håbe, at deres ansatte er bedre til at overholde aftaler. Læs resten