Jeg skal snakke med Anne Grethe fra Norge over telefonen kl. 13:00. Anne Grethe er HR-direktør i en virksomhed, der søger en internationalt orienteret salgstrainee i de norske fjelde.

Jeg sidder klar kl. 12:45. Min slagplan ligger på bordet. Papir og blyant ligger ved siden af.

Åh gud! Anne Grethe og Norge. Det bliver ikke meget bedre. Ikke at jeg har fordomme -nej, nej. Men når man sidder og venter på at telefonen skal ringe, kan der nu godt fare et par ustyrlige tanker gennem ens hoved.

Den første association, der sniger sig op fra den dybe underbevidsthed er “Hestevisen” af Magtens Korridorer. Omkvædet kværner rundt i mit hoved på må og få, mens jeg stirrer på den tavse telefon: “Anne Grethe du er en l…. – Anne Grethe en hestel…..!”

Det her bliver ingen let opgave. Den anden sang, der indtager mine tanker inden samtalen er “oppe i Norge der boede tre trolde”. Herligt med lidt baggrundsmusik før jobsamtalen.

Klokken nærmer sig 13:00.

Nej, selvfølgelig er Anne Grethe ikke en hesteluder. Men associationer kan man nu en gang ikke rigtigt dæmme op for.

En tanketorsk, en gulerod? Der må for fa’en have været noget!

Anne Grethe er en travl kvinde med masser af tid. Åbenbart. Vi har aftalt, at hun skal ringe til mig mandag klokken 13.00. Jeg sidder og venter tålmodigt ved telefonen i 30 minutter uden at høre noget fra hende. Jeg ringer til Norge for at minde hende om vores aftale. I omstillingen kan de ikke få fat i hende. Jeg lægger en besked.

Da hun langt om længe ringer tilbage til mig, undskylder hun på det karakteriske engelsk, som mange nordmænd ynder at tale. Hun havde glemt vores aftale. Ærligt nok, men……

Har endnu ikke oplevet, at et voksent menneske, jeg skal til jobsamtale hos, glemmer vores aftale, men en gang skal jo være den første! Det giver sådan et professionelt indtryk af virksomheden, så jeg er meget spændt på resten af samtalen (indsæt selv ironi).

Dyt båt – her kommer damptromlen!

Anne Grethe slår derefter over i norsk (gys). Hun er morsom med sin norske accent, sin fine underbetonede manderøst samt sine ekstraordinære samtale skills. Ufrivilligt morsom, I presume. Hun er en sjov kran. Damptromlen kalder de hende garanteret oppe i Norge. I løbet af samtalen ser jeg en robust kvinde for mig med ansigtshårvækst lidt udover det sædvanlige og som nemt kan tæve et par norske fjeldaber, hvis det en dag skulle blive aktuelt. Jeg er åbenbart forholdsvis nem at distrahere til jobsamtaler, når jeg snakker med en norsk Anne Grethe. Godt at jeg – som kvinde – kan multitaske. De der associationer er nu svære at styre!

Jobsamtaler over telefonen er en kunst. Telefonsamtaler på dansk/norsk er i en helt særlig kategori for sig selv. Jeg insisterer på at snakke engelsk, fordi jeg ikke forstår hendes rullende og meget norske accent. Det godtager hun. Ikke uden protest selvfølgelig. Hendes samtalepartner skulle jo nødigt få sin vilje, når hun nu er den, der gerne vil styre samtalen.

Virksomhedernes rekrutteringsdilemma?

Anne Grethe er en hård nyser. En erfaren rotte i rekrutteringsprocessen. Hun har været med til at ansætte mange gennem tiden, så hun ved hvordan tingene skal gøres. Jeg vil vise hende, at jeg kan styre “mødet” (det viser initiativ og selvstændighed), så jeg lægger ud med at præsentere min mødeagenda. Jeg vil først fortælle kort om mig selv, hvorfor jeg vil være sælger, hvilke opgaver en sælger har og hvad en god sælger er. Derefter har hun formentlig nogle spørgsmål til mig – hvis ikke, har jeg en hel del spørgsmål til hende. Så må vi se, om der er noget musik i det.

Anne Grethe indvilliger først i min plan, men skifter derefter mening midt i min to minutters præsentation af mig selv. Nu er det hendes tur. Hun beslutter sig for, at det allerede nu er spørgerunde fra hendes side. Jeg forsøger at genvinde kontrollen og stiller hende nogle spørgsmål om stillingen, som ville være rare at afklare, før vi fortsætter resten af samtalen. Men sådan leger man ikke med Anne Grethe. Jeg må ikke stille spørgsmål før til slut, og først når hun siger til. Bum. Anne Grethe er ikke interesseret i min motivation for at ville være sælger, eller i hvad jeg måtte ønske at vide om stillingen og virksomheden. Men hun er meget mere interesseret i en hel masse ting såsom: Er jeg iværksættertypen eller ej? (jeg skal bare svare ja eller nej). Kender jeg til “cloud” løsninger eller ej?  (jeg skal bare svare ja eller nej). Ville jeg helst: A – overholde en deadline eller B – levere kvalitet? Jeg skal vælge A eller B!

Det er tydeligt at AG ved bedst. Jeg overgiver mig omsider til hendes kyndige rekrutteringshænder. Personlighedstesten over telefonen fortsætter.

Nej, Anne Grethe ved ikke noget om salg i praksis. Hun har aldrig selv har prøvet det. Hendes forudsætninger for at vurdere, om jeg kan bestride jobbet, er ikke baseret på praktikkens univers. Det kan jeg godt fornemme på hendes spørgsmål. De hagler ned i øst og vest og handler om alt andet end salg. Det er en smule paradoksalt, at en person, der ikke har erfaring til løsningssalg, skal vurdere, om jeg kan blive en dygtig løsningssælger. Måske er der en grund til, at der er så mange fejlansættelser?  Anne Grethe er gatekeeper. Hun skal sørge for at ingen, der ikke har de personlige egenskaber til et salgsjob, kommer igennem til salgsdirektøren. Men det er vel en HR medarbejders lod. De kan jo ikke have erfaring med alle typer jobs i virksomheden. Fair nok.

Langt om længe får jeg afsluttet min farverige samtale med Anne Grethepigen. Hun giver mig det grønne lys! Jeg kan fortsætte til næste trin i processen. Virksomhedens salgsdirektør bliver min næste milepæl. Hun spørger dog ikke mig, om jeg er interesseret i at fortsætte processen. Jeg siger tak for samtalen og “have a great day”.

Historien fortsætter…