Mine 5 største brølere

 

Velkommen til min top 5 liste over de største bommerter, jeg har begået i jobsøgningsprocessen. Jeg giver hermed en beskrivelse af hvad jeg gjorde galt, og hvad jeg aldrig vil gøre igen!

1)   Kampen er ikke vundet, før fløjten har lydt.

“Jeg tager lige jobsamtalen på rutinen. Den er så godt som hjemme”.

Det er dumt.

Jeg havde været til jobsamtale hos den administrerende direktør for en virksomhed, og var gået videre i forløbet. Næste stop: Marketingchefen.

Jeg tog på ferie og aftalte med marketingchefen, at vi skulle mødes netop den mandag, der fulgte efter min hjemkomst søndag aften. Da jeg allerede var blevet blåstemplet af den administrerende direktør, anså jeg samtalen med marketingchefen for en formsag.

Jeg tog fejl.

Jeg havde godt nok sat mig nogenlunde ind i virksomhedens produkter og situation. Jeg havde min ultra præcise salgstale om mig selv klar. Jeg var bevæbnet med en liste med spørgsmål, som jeg gerne lige ville have besvaret og uddybet. Men mentalt var jeg stadig på badeferie.

Jeg var ikke skarp nok under samtalen, og marketingchefen fik kørt mig godt ud i tovene.

Som jeg plejer at udtrykke det: Jeg var ikke særlig skarp, men jeg var flot brun! For at sætte tingene på spidsen måtte jeg også forsøge at skjule mine bikinimærker. Klodsmajor.dk!

Hvad kan man lære af det?  Kampen er ikke vundet, før fløjten har lydt.  Som kommende sælger er det fundamentalt at mærke sig, at kontrakten ikke er i hus, før pengene står på kontoen. Fokus og koncentration skal bevares til kampen er helt forbi.

2)   Norsk rimer på torsk – en øvelse i samtalens facetter

Jeg er ikke skrap til norsk. En skiferie i Norge kunne jeg nok klare, men at føre en jobsamtale på norsk er en udfordring. Det vidste jeg allerede inden, at jeg skulle have et telefoninterview på norsk. Jeg forsøgte derfor flere gange under samtalen at argumentere for, at vi skulle tale engelsk. Men uden held. Det endte med, at jeg måtte gennemføre telefoninterviewet på en blanding af norsk og dansk. Det var en ubehagelig øvelse i mundaflæsning for blinde.

Forinden samtalen havde jeg forberedt mig på engelsk for netop at undgå misforståelser på norsk (og dem kan der opstå mange af, skulle jeg hilse og sige). Under samtalen måtte jeg derfor simultanoversætte den engelske forberedelsestekst tilbage til dansk.

Som Julia Roberts så herligt udtrykker det i filmen “Pretty Woman”: Big, big mistake!

Jeg skulle have afklaret sprogsituationen inden samtalen. Det ved jeg til næste gang.

Jobsamtaler på dansk, engelsk eller tysk er OK, men norsk, svensk og finsk må jeg desværre afslå på forhånd.

3)   At blive taget på sengen 

“Hvad ville du ændre ved vores hjemmeside?”

Hvordan håndterer man spørgsmål, som man overhovedet ikke har reflekteret over på forhånd? Jeg havde vitterligt ikke overvejet, om jeg ville ændre noget på virksomhedens hjemmeside. Jeg svarede tøvende og svævende, mens jeg forsøgte at vinde lidt tid. Men da min samtalepartner borede videre i samme spørgsmål 3-4-5 gange, tilbød jeg at vende tilbage med et svar.

Næste gang svarer jeg: “Det har jeg ikke overvejet, men er der noget ved jeres hjemmeside I selv er utilfredse med?” Eller “Det har jeg ikke overvejet, hvorfor spørger du mig om det?” Et spørgsmål besvares sommetider bedst med et modspørgsmål. Under alle omstændigheder skal man melde klart ud fra starten, når der stilles faktuelle spørgsmål.

4)   Mangel på situationsfornemmelse

Ak. Under en jobsamtale, fik jeg fortalt, hvor ambitiøs jeg er. Jeg fik sagt, at mit store mål er at blive sælger. Intet skal komme i vejen for det – hverken mand, børn eller privatliv. Jeg er endda villig til at skrue yderligere ned for mit privatliv, for at nå mine mål.

Det skal man ikke sige til folk, der er voldsomt fokuserede på deres egen “work/life balance.”

Jeg er en karrierekælling med masser af drive og ambitioner. Det var ikke lige “en ung smuk kvinde med rundsave på albuerne”, som min samtalepartner fandt mest sympatisk.

Når man er til samtale med personer, der går meget op i familieliv og børn, skal man nok lige stikke en finger i jorden og mærke efter, før man hælder benzin på bålet. Jeg bør skrue ned for “torpedocharmen” og sætte mig i deres sted. Selvfølgelig skal jeg være ærlig, men man kan sige tingene på mange måder.

Når man, som jeg, er uden arbejde, kan det være lidt svært at forstå al den snak om ”work/life balance.” Det eneste, der tæller for mig lige nu, er at få noget “work” ind i den formel!

5)   Hav altid en “Plan B” med i lommen 

Jeg skulle køre i bil til jobsamtale vedvidende om at min indre GPS ikke fungerer optimalt. For at sige det mildt. Normalt printer jeg en rejseplan ud, så jeg ikke farer vild, men på denne herlige solskinsdag havde jeg lånt en GPS.

Mangel på stedsans er ikke et stærkt salgsargument, når man gerne vil være sælger. Måske jeg bliver den første kørende sælger uden stedsans?

Når man så ovenikøbet er så uheldig, at den rigtige GPS strejker helt fra Hillerød til Herlev, kan man godt nå at få sig et lille panikanfald i bilen. Bare et lille et.

Hvad kan man så lære af det? Hav altid en “Plan B” klar: I dette tilfælde en ruteplan i papirform.

Det kan godt være problematisk at køre rundt som en tosse i en bil, inden man skal til jobsamtale. Det kunne jo også ske, at man kom for sent. Fremover medbringer jeg altid en ruteplan, hvis elektronikken skulle svigte.

Jeg havde dog kørt hjemmefra i god tid og kom ikke for sent, men lidt svedt, det var jeg.

Fortsættelse følger..

Jeg har endnu ikke fået job, så jeg kan vel nå at lave flere bommerter, inden det lykkes mig at finde det rigtige match. Jeg skal nok komme tilbage, når jeg er løbet ind i 5 nye bommerter.