Om Maria Bech

Jeg er 38 år og er uddannet cand.mag indenfor psykologi og kommunikation ved Roskilde Universitet.

Rimer sved på fed?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været glad for at løbe. Det er forbløffende hårdt, når man er ude af form. Det er op ad bakke hele vejen som man siger!

Min første løbetur var i september 2022, da jeg ville i form. Det gik forbavsende smertefrit. Bevares, det var ingen dans på roser, men langt fra så slemt som jeg havde frygtet.
Siden da har jeg løbet 2-3 gange om ugen og jeg vil gå så vidt som at påstå, at jeg er blevet bidt af det. Det er sjovt at udfordre mig selv i forhold til hvad der er fysisk muligt og jeg kan godt lide at mine resultater er målbare dag efter dag. Uge efter uge. Der er kun en vej og det er fremad!

Jeg er nu kommet så langt i min træning, at jeg har tilmeldt mig 3 gange halvmaraton i år. Det første er blot om 5 dage. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle deltage i en halvmaraton eller løbe en længere distance end 5 km i mit liv. Jeg træner desuden op til en maraton og så er drømmen at gennemføre en halv ironman!

At ramme den be(f)rygtede løbemur

Jeg begyndte at træne på løbebånd i fitnesscenteret, da det var frostvejr. Det var ingen succes at løbe rundt på den frosne asfalt som bambi på glatis. Jeg overtræner en smule, da mit første officielle halvmaraton er lige om hjørnet – jeg løber allerede en halvmaraton hver uge. Første gang jeg satte mine ben på løbebåndet faldt jeg af, da det gik lidt for stærkt. Dem bag ved mig blev nok godt underholdt. Jeg har ramt løbemuren to gange. En gang efter 6,5 km og 8 km. Mest på grund af det fugtige indeklima, hvor man nærmest får sved på panden, før man er gået op på løbebåndet. Rimer sved på fed?

Kung Fu Panda på løbebåndet

Jeg sveder enorme mængder under min træning. Så min eyeliner er smeltet væk, når jeg går ned fra løbebåndet. Jeg har to sorte rander under øjnene som en panda, når jeg er færdig. Det ser ret sjovt ud. Jeg kalder mig selv løbepandaen i fitness. Jeg har købt et svedpandebånd der skulle tage det værste, men det hjælper ikke. Det bliver gennemblødt i løbet af 10 minutter. Kung Fu Panda looket er nu komplet med med mit “svedige” pandebånd.

Kung Fu Pandas tykke fætter



Hvad får jeg så ud af at løbe?
Først og fremmest er det sundt at løbe og det nedsætter risikoen for alvorlige sygdomme. Østerbro-undersøgelsen viser at kvinder der løber hyppigt lever 5,6 år længere end ikke-løbere. Jeg løber primært fordi det giver mig en masse ekstra energi, overskud og glæde i hverdagen.

De 2 M’er: Motivation og mental træning

Som den eneste mand (kvinde) i løbeklubben, må jeg både underholde og motivere mig selv under mine 2 timers lange løbeture. Det gælder om at have den positive kasket på, så jeg forsøger at bilde mig selv ind at jeg er et sportsmenneske, mens jeg trasker rundt som en overvægtig abe i den skønne natur.

Jeg håber at min kondition og mentaltræning bærer mig hele vejen over målstregen på søndag.

Fortsættelse følger…

Jobsamtalens 8 dræberspørgsmål – skøre tanker og undvigelsesmanøvrer

Til en jobsamtale er der en forventning om at man svarer politisk korrekt på interviewerens spørgsmål. Har I nogensinde været til en jobsamtale, hvor I blev stillet spørgsmål helt ude af kontekst? Det har jeg.

Hermed 8 interviewspørgsmål fra det virkelige liv. Hvordan besvarer man spørgsmål, som man er fuldkommen uforberedt på, eller som man i situationen ikke lige kan greje meningen med?

Læs resten

Oh the joy of giving birth!

På en højhellig tirsdag 3 uger før termin tullede jeg rundt derhjemme med ondt i røven. Babyen pressede på min endetarm og havde gjort det i et par dage. Man er som førstegangsfødende aldrig helt klar over hvornår fødslen går i gang, før babyen nærmest er ankommet og er blevet 18 år. Ved ikke om det er ens tiltagende ammehjerne der slår klik eller om det bare er lykkelig uvidenhed? Det er i hvert fald typisk mig ikke at registrere at det var time to rumble in the jungle.

Læs resten

Undgå SPS ved jobsamtaler: Sved, panik og sure sokker

En jobsamtale og manglede stedsans er ingen god kombination måtte jeg endnu engang sande, da jeg gik 10 minutter i den forkerte retning, mens jeg ledte efter virksomheden jeg skulle til jobsamtale hos.

Det resulterede i at jeg elegant måtte løbe hele vejen tilbage som en anden overvægtig abe i den væmmelige solskinshedebølge. Hvorfor lige hedebølge i dag? Fy faen!

Læs resten

Hvordan du overlever den forfærdelige, vrede eller fjendtlige jobsamtale

Jobsamtaler er i sig selv ubehagelige situationer. Du har for det meste meget på spil – du føler måske den økonomiske påtrængende nødvendighed, din selvtillid kan være nede efter en længere jobsøgning eller du er måske ansat og nervøs for at din nuværende arbejdsgiver finder ud af at du er på vej væk.

I den ideelle verden vil intervieweren genkende den uro som situationen skaber, mindske presset og vide hvilke spørgsmål, der skal stilles for at vise dig i det bedste lys. Desværre kan du ikke altid regne med disse ideelle vilkår. Du skal derfor være i stand til at bibeholde fatningen og blomstre, hvis interview situationen ikke viser sig at være ideel eller måske er direkte fjendtlig.

Læs resten

Projekter er de nye jobsamtaler!

Resumeer er passé. Jobsamtaler er for det meste ineffektive. Linkedin er godt. Porteføljer er brugbare.

Men projekter er den rigtige ansættelsesfremtid, især vidensbaseret ansættelse. Ligegyldigt hvor fantastiske dine referencer er eller hvor højt du scorer på klogheds- hjernetests, vil seriøse virksomheder i højere grad få seriøse kandidater til at gøre et seriøst stykke arbejde for at få et seriøst jobtilbud.

Læs resten

Mine 5 største brølere

 

Velkommen til min top 5 liste over de største bommerter, jeg har begået i jobsøgningsprocessen. Jeg giver hermed en beskrivelse af hvad jeg gjorde galt, og hvad jeg aldrig vil gøre igen!

1)   Kampen er ikke vundet, før fløjten har lydt.

“Jeg tager lige jobsamtalen på rutinen. Den er så godt som hjemme”.

Det er dumt.

Læs resten

Hvordan ser en sælger ud?

Extrovert and Agressive

Jeg vil være sælger. Topsælger. Min familie er fuld af topsælgere. De får virkelig skabt nogle resultater. Jeg vil også være sådan en. En kvindelig topsælger!

Min udfordring er, at jeg ligner alt andet end det, de fleste forbinder med en sælger.

Vi har alle vores egne stereotype forestillinger om sælgere.

Sælgere er snakkesalige typer. Underholdende pauseklovne. Eller den slagfærdige sælger, der altid har en hurtig sjov/klog/upasssende kommentar parat. Noget at sige har han i hvert fald altid. Det synes de fleste vel? En sælger skal ku’ snakke – ikke sandt?

Læs resten